• ···

AT MISTE

”It happens to everyone as they grow up. You find out who you are and what you want, and then you realize that people you’ve known forever don’t see things the way you do. So you keep the wonderful memories, but find yourself moving on.

Not everything is supposed to become something beautiful and long-lasting. Sometimes people come into your life to show you what is right and what is wrong, to show you who you can be, to teach you to love yourself, to make you feel better for a little while, or to just be someone to walk with at night and spill your life to. Not everyone is going to stay forever, and we still have to keep on going and thank them for what they’ve given us.”

collage_fotor

Jeg har mistet, du har mistet, vi har alle sammen prøvet at miste. Det er også vigtigt lige at pointere, at jeg snakker om følelsesmæssig tab – nogen vi har haft et særligt forhold til men som pludselig, af en eller anden grund, ikke er i vores liv længere. Døden står mig ikke så nær, og noget som jeg ikke vil kunne komme nok ind på desværre. Dette går ud til alle de tabte forhold, venskaber, og familie bånd som virker som en tåge i fortiden.

Da jeg var 15 år gammel og gik i 9. klasse var jeg ekstremt usikker på hvad jeg ville. Ekstremt usikker på hvem jeg var, hvem jeg virkelig kunne stole på, og der jeg sådan for alvor tænkte over hvad drengene mon syntes om mig. Når man er så ung, og har hele livet foran sig, indser man ikke hvor meget der venter forude. Man tror alt er verdens ende, og at man aldrig vil klare den. Men jeg kom ud med et snit på omkring 8 og et diplom. Den sidste tid i folkeskolen var hård, ikke skolen i sig selv, men presset der kom fra ens klassekamerater, medierne osv. – man bliver ældre, alkohol og fester bliver en stor del af ens liv, man skal se godt ud, man skal være populær og være alle de rigtige steder.  Ens venner var ligesom en selv, og vi svor på vi altid vil være sammen. Sommeren efter 9. klasse mistede jeg min bedste veninde gennem mange år. En person jeg aldrig i min vildeste fantasi skulle have troet jeg vil miste, og det skete så pludseligt at der gik lang tid før det gik op for mig. Jeg forstod ikke, hvorfor man lover hinanden alt, fortæller hinanden vi skal være der for hinanden altid, har været igennem så meget sammen, men alligevel vende sig om og gå. Der lærte jeg også at miste venskaber kan være en lige så stor sorg som kærestesorger, hvis ikke større. Jeg kan huske det gjorde ondt i lang tid, men som alle andre ting, overlever man. Efter den sommer tog jeg på udveksling til USA, og jeg tror hvis jeg ikke gjorde det, havde jeg ikke selv følt jeg havde nogen god mening med livet, mål eller ambitioner for noget større. Det var det bedste år i mit liv, og på min rejse opdagede jeg alle de her nye mennesker, som fik mig til at se hvor stærke venskaber kan være selvom der literally er en verden imellem os. Men frygt ej, dette var et svært tab men jeg er kommet ud stærkere end nogensinde før, fundet bedre venner end før og gladere end jeg nogensinde har været.

Da jeg var 16 år gammel blev jeg forelsket for første gang. Jeg kan huske at han ikke var som nogen anden jeg havde mødt, og så alligevel. Jeg har altid været interesseret i drenge rigtig meget, altid low key følt et behov for at være god nok, mere end god nok – fuldstændig outstanding i deres øjne. Og så mødte jeg ham. Jeg gav ham ikke særlig meget opmærksomhed i starten, kiggede lidt den anden vej, synes han virkede alt for desperat – selvom det jo var det jeg vil have. Den her dreng gav ikke op. Et eller andet sted afviste jeg ham nok til, at han burde været kommet videre for længst, men han var der bare altid. Om jeg vidste det eller ej, var han der, hver gang jeg blev såret af en fuckboy, hver gang jeg var ked af det. Vi blev gode venner, venner der så film og spiste sammen. Venner der kyssede, venner der bare ikke kunne holde ud at være væk fra hinanden i lang tid. Slet ikke venner, but lovers. Det skræmte mig lidt. Det der med at holde af en person, og at den her person gjorde en så glad, når nu det hele kunne blive taget fra mig så hurtigt. Men jeg tog chancen, og det lagde lidt en hånd om mit hjerte. Jeg følte mig rolig med ham. Jeg tror på ægte kærlighed skal få dig til at føle en ro og harmoni, og ikke jalousi, angst, frustration som jeg før i tiden havde følt med folk jeg troede var ”the one”. Dette varede et godt stykke tid, men så skulle jeg rejse. Hvor han er nu, ved jeg ikke.

collagel_fotor

Da jeg var 17 år gammel mistede jeg mig selv. You know, fresh, young but older, more mature – ready to return back to my country. Da jeg kom hjem kunne jeg ikke have været mere lykkelig. Det var det vildeste, at komme tilbage fra sådan en rejse, se alle sammen igen, se alle gaderne igen, og smage den danske mad og øl. Efter en måned eller to, begyndte jeg at være ængstelig med at være tilbage. Jeg savnede det for meget i store USA, den engelske tale, de folk jeg havde mødt, og en helt speciel fyr jeg havde mødt på min vej. Det vil aldrig blive det samme igen, og jeg kunne ikke lide tanken. Jeg startede hurtigt på gymnasiet. – og jeg kunne huske jeg var SÅ nervøs den første dag. Tilbage til dansk skole, hvor os danske unge er så gode til at dømme hinanden. Jeg fik ret hurtigt rigtig gode venner, jeg kom i den bedste klasse og jeg følte mig ret godt tilpas. Det var en god tid, for man var helt ny 1.g’er, kendte ikke så mange, havde ikke noget ry, var pludselig meget interessant for 2. og 3.g drenge, og kunne starte helt. for. fra.   Men hvor er det let at blive revet med igen. Nu er der pludselig flere fester og mennesker man skal tage stilling til. Altid være midtpunkt, altid være sit bedste jeg, altid være social – sådan all the fucking time. Jeg var ikke hjemme nogen weekender, glemte mine gamle venner i min lille hjemby, og blev alt for fuld til hver fest. Presset var blevet større, men for hvad? Det jo ikke fordi man får en bedre uddannelse af at ”være noget” i sin gymnasie tid.   I starten af mit 1.g år lavede jeg en kæmpe fejl som desværre fulgte mig i noget tid. Når jeg mødte et nyt menneske, var det det som de kunne huske mig på og det var faktisk lidt svært at holde ud. Jeg vil ikke være kendt på mine fejl, jeg vil huskes som en god person. Det er sådan mit koncept altid har været, altid. Det gik så langt at jeg til sidst troede på, at jeg var defineret på den her ene fejltagelse jeg har lavet, at folks meninger faktisk betød noget og at jeg var hvad folk sagde jeg var. Jeg mistede troen på mig selv, jeg vidste ikke hvem jeg var og jeg var faktisk rigtig ked af det i et stykke tid. Jeg følte at jeg ikke kunne gøre nogen ting rigtige, men sådan er det jo ikke. Life goes on, du er ikke dine fejl.

tumblr_o9k6zpfsom1r7kroko1_540

 

Things change. And friends leave. Life doesn’t stop for anybody.

Jeg tror på at mennesker behøver hinanden, men jeg tror også på at man er alene alligevel. Det er så vigtigt at have sig selv med 100% hver gang man går ind til noget – om det er et nyt forhold eller et nyt venskab, hav styr på dig selv først, kend dine værdier og forstå hvad du selv har brug for. Man kan ikke vide sig sikker på noget som helst, så når du starter noget nyt, vær fuldkommen in peace med dig selv som du er nu, og vær fuldkommen in peace med dig selv efter det er slut. Det absolut værste tab du nogensinde vil gå igennem, er tabet af dig selv.

tumblr_mlgvgowvy01r9rffqo1_1280tumblr_mlgvgowvy01r9rffqo2_1280

LISTEN UP

– you are never as awkward as you think you are
– you are never as annoying as you think you are
– you are never as boring as you think you are
– your compliments are never as creepy as you think they are

tumblr_ok0zutsbws1vlrmrqo1_500

En fortsættelse på mit tidligere indlæg, hvor jeg snakkede om hvordan vi som mennesker skal lære at være sødere mod hinanden, se tingene fra andres perspektiv og bare lade værd med at være kællinger. – men da jeg sad og læste indlægget igen efter jeg havde udgivet det, synes jeg selv at jeg får mig selv til at lyde som en engel der bare gerne vil have fred i verden haha. – Jeg er ikke nogen form for helgen, og det er ikke fordi jeg er super god til at være mega rummelig og åben hele tiden, men det er mit mål og det er derfor jeg vil snakke om det på bloggen.

Regelt set synes jeg det burde være alles mål.

En ting jeg vil komme ind på, er at når man nu prøver ihærdigt på at være et bedre menneske og give ud af al sin kærlighed skal man ikke tænke så meget over det, Overanalysere sig selv. For hvad nu hvis man giver et kompliment til en af sit eget køn og man håber ikke det misforståes som om du er over obsessed med den person, eller ja, en creep. THATS NEVER THE CASE, det der ingen der tænker. Eller hvis man siger noget pænt til en fra sit modsatte køn og den person nu misforstod det som om man er interesseret romantisk. – den her er tricky, fordi det har nok været intentionen nogen gange haha. Man kan let tænke ”nej det da også lige meget om jeg siger godmorgen, eller nej det også lige meget at jeg siger hun ser rigtig godt ud idag” – men lad værd, let them know they do good, jeg lover man gør deres dag bedre.

Da jeg var på udveksling i USA, blev jeg overrasket over hvor venlige fremmede er mod hinanden. Jeg kan huske jeg var i Walmart og en dame der stod bag mig i køen lige prikkede mig på skulderen for at fortælle mig at jeg har ekstremt flot hår – jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, men jeg tror jeg fik et ”øøøøøøøh thank you” ud. Hele dagen, tænkte jeg på denne hændelse, for jeg var oprigtig taknemmelig for hvad hun sagde til mig, men min reaktion var lidt tam og nærmest pinlig. Jeg oplevede også at folk bare helt random fortalte mig om deres familier, hvad de skulle have til aftensmad, spurgte mig om hjælp osv. når jeg var i supermarkedet. Generelt har amerikanerne det totalt naturligt og let ved at starte samtaler med fremmede, og det fascinerer mig helt vildt. Danmark er mere eller mindre kendt som et folk der helst ikke vil snage eller komme for tæt på andre, bare holder sig til sin egen business når de går på gaden eller er i bussen. Derfor er USA så forskellig fra Danmark, mennesker er på en måde tættere på hinanden, og det skaber lidt af en form for tryghed.

tumblr_nyvun5wi7w1s0got1o1_500

Men er vi ikke bare mennesker alle sammen? Vi gør alle sammen den samme ting hver dag, vi har alle sammen mere eller mindre de samme mål, ligner hinanden. Hvorfor hæver vi os sådan over nogen mennesker, og føler sig hævet over af andre mennesker. We’re people, we all want the same thing. Spred kærlighed, det er så simpelt.

KINDNESS, KINDNESS IS EVERYTHING

skaermbillede-2017-11-22-kl-19-24-0523805588_1786708738015288_1603055608_n

Når folk siger til mig at jeg er alt for modtagelig, alt for følsom, alt for godhjertet, og jeg aldrig lader folk som har trådt på mig, smage deres egen medicin, så ved jeg at jeg gør det okay. Så ved jeg at min opgave som menneske ikke er fejlet. Uanset hvor dårlig min dag kan være, nægter jeg simpelthen at lade det gå ud over nogen andre. Jeg nægter at bukke under. Jeg kender min værdi, og jeg tror at når man gør det, er det meget lettere at forholde sig rolig i alle situationer. Jeg tror vi alle kender det når en af sine ret gode veninder siger noget til en som let kan forstås som en fornærmelse. Men fordi det er en af sine nære, og en man elsker rigtig højt vil man ikke starte et skænderi, men det gør lidt ondt helt inden i. Så er det der man skal huske sin værdi, at hun ikke mente det på den måde (uanset om hun rent faktisk gjorde eller ej) tælle til ti og være ”the bigger person”.

For eksempel havde jeg en lille incident med en DSB medarbejder her den anden dag. Se, jeg tager toget hver morgen, og denne morgen var jeg på nippet til at komme for sent – det gjorde jeg ikke i mine øjne, men den her dame besluttede sig for at gøre livet surt for mig, da jeg kom løbende så hurtigt jeg kunne for at nå at hoppe ind i toget. Damen så jeg kom løbende og lige da jeg når helt hen, siger hun basically ”NEJ, du kan IKKE nå det” og lukker døren lige for snuden af mig. Jeg var forbavset. Jeg havde lyst til at smide min fuck finger lige op i hendes ansigt, måske råbe ”HALLO LUDER” – men jeg gjorde det jo heldigvis ikke. Bare det at jeg havde tankerne i hovedet om at jeg vil opføre mig helt tåbeligt gør mig lidt skuffet over mig selv, men så kommer jeg i tanke om hvad hun gjorde og så bliver jeg også lidt irriteret. Den dag kom jeg en halv time for sent til min fysik time.

Når folk snakker om mig bag min ryg, for det sker vel for os alle sammen til tider, finder jeg faktisk også ud af hvordan folk umiddelbart ser mig. Jeg har fået at vide at jeg virker ekstremt desperat efter at være ”likeable” eller charmerende, hvilket jeg synes var interessant. Jeg har ikke brug for at blive accepteret eller liked by everyone, men min personlighed kan være en faktor her. Når jeg møder et nyt menneske er jeg ESKTREMT smilende, prøver at virke åben og ikke få den anden person til at føle sig ukomfortabel. Jeg hader at virke intimiderende. Men grunden til jeg gør det er ikke nødvendigvis for min egen skyld – jeg vil jo ikke selv få så meget ud af det. Men fordi som jeg siger, jeg vil ikke få folk til at være ukomfortable ved at snakke med mig. Jeg stræber efter at være den person som folk føler sig rolige og sig selv med. Og ikke den person som folk bare synes er mega sød og cool og successful – det er lidt for materialistisk i mine øjne. De skal bare føle sig tilpas i mit selskab.

“People will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel.” – Maya Angelou

23845142_1786708304681998_907704593_n

PRACTICING SELF CARE

Self care, – når jeg tænker på dette så får jeg flotte solstrande og varme i hovedet. Dig der ligger i en hængekøje og sipper citrus vand mens du smører dig ind i kokos olie. Mens disse ting også er gode, så vil jeg tage et mere psykologisk udgangspunkt på dette område. Det er så vigtigt at ens tanker og hovede er på plads, den måde man snakker til sig selv reflekterer måden man kommunikerer med andre mennesker på, ens attitude til omverdenen. Fuck gode karakterer lige nu, get your face mask out.

collage_fotor

The greatest weapon against stress is our ability to choose one thought over another … Jeg har super let ved at blive revet med i hverdagens travlhed, og suse rundt for at nå tingene. Det er under disse tider, de travle tider, at man ikke må lade det negative overtage. Under disse tider skal du kunne lære at stoppe op og trække vejret lidt. Fortæl dig selv at det er godt at have travlt, og du vil ikke have det på nogen som helst anden måde. Livet holder ikke op med at fortsætte, så sådan skal det også være med dit gode humør.

Take time to do what makes your soul happy … Lyt til musik, drik kaffe, tag et langt bad, læs en god bog, vær kreativ, start et nyt projekt, snup en smøg, løb en tur, leg med din hund. Gør alle de ting du kan lide, og gør det hver dag. Du er i live nu, lad værd med at vente til weekenden, eller til ferien, gør de små ting hver dag.

Self care is not selfish, you cannot serve from an empty vessel … Som jeg tidligere nævnte er dette koncept ikke udelukkende beneficial for dig selv, men de mennesker omkring dig på en måde også. Når du elsker dig selv, hviler i dig selv helt utrolig meget og viser overskud til folk vil det påvirke din virkning på mennesker også. Jeg synes ikke der er noget vigtigere end at være en rar person, en person som folk kan føle sig tryg ved. Vi er kun mennesker, vi skal kunne hjælpe hinanden. Jeg husker den anden dag hvor jeg havde haft en hektisk aften forinden, og jeg knap havde fået særlig meget søvn og jeg var egentlig ikke helt på dupperne- hvor min veninde kommer hen og fortæller mig en god nyhed. Jeg viste hende ikke hvor oprindelig glad for at se hende glad jeg var, og jeg havde det så dårligt med det hele dagen.

Erase the people from your life, who hinder your growth … På bare et år har jeg rykket mig utrolig meget i forhold til at behandle mig selv bedre. Jeg havde i lang tid et meget stramt forhold til min krop, hvilket jeg tror er et problem for mange unge idag. Det skete ikke ‘over-night’ at jeg vågnede en dag og bare full out elskede mig selv. Men det gør jeg idag. Det kan jeg helt 100% sige at jeg gør idag. Ikke fordi jeg synes jeg har ”THE BODY” men fordi det er min og den gør så mange gode ting for mig såsom, at den er hus for min sjæl, den giver mig mulighed for at gå rundt, mine celler i kroppen gør alt hvad de kan få at bekæmpe sygdomme når jeg er syg, min krop giver mig mulighed for at smile til verden og jeg kunne ikke være mere tilfreds. Jeg fandt hurtigt ud af, at grunden til at jeg har rykket mig så meget i forhold til self love, er på grund af indflydelsen omkring mig. Den gruppe af mennesker jeg var tættest med på mit laveste tidspunkt var folk der konstant ville have mig ned – så snart jeg ‘called it quits’ på disse personer, og fandt nogen nye, så jeg mig selv på en helt ny måde. Jeg begyndte at date den her fyr, som ovenikøbet fik mig til at føle mig som en gudinde (ikke fordi gutter skal have noget med din udvikling at gøre – det skal de bestemt ikke) – men den her dreng gav mig sin kærlighed og det skubbede mig til at tro på mig selv lidt igen. Dette kan man sige er godt. Men for nylig har jeg mødt en ny som jeg lod komme ind i mit liv for en stund. Da jeg kunne mærke det gjorde lidt av i selvtilliden at være sammen med ham netop fordi han ikke satte pris på mig, skyndte jeg mig væk. Den dreng blev smidt ud så hurtigt. Surround yourself with good people and good people only.

collallge_fotor

You are way more worthy than you give yourself credit for … Det er så let at falde i denne. Åh så let at tænke dårligt om sig selv, SAMMENLIGNE sig selv med andre og føle man ikke gør det godt nok. Men når jeg hører dette fra mine smukke veninder, korser jeg mig jo over hvordan de kan se disse såkaldte fejl. Folk er alt for hårde ved sig selv, fald ikke i fælden. Du er god nok, og du gør din ting meget bedre end du selv tror.

 

WE NEED EACH OTHER

Mit navn er Malou. Jeg er 17 år gammel, og så brænder jeg for at blogge igen. Hvis nogen har fulgt med det sidste år, ved I, at jeg ikke har været up to date med blogging. Men med et helt nyt synspunkt, helt nye idéer, og nok også en fornyet version af mig selv som blogger. Før i tiden havde jeg meget fokus på mig selv, mit liv, mine rejser, mine drømme – på mange måder er det stadig sådan jeg vil holde stilen med så på nogen måder ikke. Jeg vil bruge min stemme på dette store blogforum til at fokusere på jer. Sådan for alvor fokusere på jer. Jeg vil bruge dette sted til at filosofere og dele mine oplevelser men aller mest høre hvad I har at sige. Og det vil foregå på den måde at jeg vil tage emner op som mine læsere føler vil være relevant at snakke om. SÅÅÅÅÅ, SKRIV LØS, skriv til min mail maloueggertsenblog@gmail.com – jeg vil begynde at samle op på alle emnerne så snart jeg får mails fra jer. Jeg håber det bliver godt.

23574166_1776550975697731_1430845482_n

FotorCreatled