• ···

SPOTIFY REVEAL

Jeg går faktisk rigtig meget op i musik, og min spotify er virkelig fyldt med playlister som jeg har haft det sjovt med at lave haha. Der er meget mere musik end hvad jeg viser her, så døm ikke på de få sange her men for at være ærlig – så er det det jeg lytter mest til her for tiden. Jeg synes du skal kigge mine ting igennem her

I WILL NEVER STAY STILL

Jeg finder mig selv med en indre ro og mere overskud for tiden. I lang tid havde jeg en grå sky over mig, som efterhånden er blevet erstattet med regnbuer og sommerfugle. Jeg har taget en rejse til USA, og jeg befinder mig faktisk i USA lige nu. Jeg havde brug for at komme væk for lidt tid. Jeg elsker at rejse, og det har altid været lidt terapeutisk for mig at rejse og være et andet sted end mit hjem for lidt tid. Jeg tog jo for eksempel et år til Iowa, USA efter mit 9. klasses år og selvom det er lidt hårdt at rejse alene har jeg lært at elske det. Jeg har vinterferie lige nu, og jeg så det som en god mulighed for at se nogen af de mennesker jeg elsker på den anden side af jorden. Jeg glemmer lidt hvad der sker hjemme i Odense, og jeg kommer helt ind i min gamle hverdag i USA igen. Men jeg havde også brug for det. Jeg kigger også på rejser til sommer, jeg vil gerne til en flot europæisk storby med mine veninder, så det er nok et lille projekt jeg har gang i, for det skal der også være råd til… Jeg kan godt være lidt rastløs, og have brug for at komme væk eller i hvert fald at der konstant sker ting i mit liv. Jeg keder mig aldrig som sådan, og jeg tror det er fint mens jeg er ung men når jeg bliver ældre kan jeg nok ikke blive ved med at flyve til her og der. Den her rejse gjorde også lidt ondt på mit fravær i gymnasiet, for ikke at snakke om min pengepung! Men jeg ved det hele er det værd, og at se de folk som jeg brugte hele sidste år med var UERSTATTELIGT!

Hvis vi skal snakke lidt om mit udvekslings år, så var jeg som sagt i Iowa og jeg rejste med det danske bureau ”Explorius” – efterhånden som jeg kom hjem valgte jeg at blive ambassadør for Explorius, hvilket vil sige at jeg stadig har lidt noget med min organisation at gøre og nok ikke er helt klar til at lade mit udvekslings år gå. Jeg elsker at snakke om det, og jeg har været til informationsmøder hvor jeg fortæller om det til kommende elever. Så hvis du også godt kunne tænke dig at tage på udveksling og du er mellem 14 og 18, så vil jeg altså anbefale at du rejser med Explorius. Men jeg tror jeg vil komme med lidt mere information omkring det i et andet indlæg, men jeg vil bare nævne det fordi det evt. er grunden til at jeg kunne tage den rejse som jeg har taget her i vinterferien  – for at besøge min værtsfamilie og venner i USA, og det er altså virkelig fedt.

tumblr_o45jf4sfq01r1h11vo1_500

Du er en sjæl og du har en krop

“Our body is just a vehicle for us while we’re here. It is our soul and our spirit that last forever.” – Brian L. Weiss, Many Lives, Many Masters.

Det er let at blive afhængig af sit udseende. Det er let at falde i fælden, og faktisk tro, at udseende er det der fortæller noget om en person. – eller don’t get me wrong, hvordan du klær dig, hvordan du sætter dit hår osv. siger noget om din personlighed og din plads i samfundet, men det vil aldrig kunne sige noget om dit dybe indre – din sjæl. Det er en ting som jeg selv kæmpede meget med før i tiden. Jeg ville gerne se så godt ud som muligt, fordi jeg tænkte i mig selv at det er det eneste jeg som pige, kan ligge min værdi i. Små piger bliver fortalt at det er dit udseende der vil få dig frem i livet, gudskelov har jeg studeret mit, og fundet den rigtige mening med livet.

En af mine yndlings bøger i hele denne verden er Many Lives, Many Masters skrevet af Dr. Brian Weiss. Jeg tror jeg har læst bogen et par gange, eller i hvert fald genlæst nogen sider. Den er baseret på virkelighed, hvor den her psykolog får besøg af en ung kvinde der kæmper med sit eget sind – kvinden har flere mentale helbredsproblemer i form af angst og depression. Stille og roligt som terapien går, lægger han hende i trance hvor de sammen finder frem til at denne kvinde har haft tidligere liv. I trance fortæller hun om hendes liv tilbage i fortiden, hendes tidligere elskere, tidligere familie, tidligere jobs. Hun fører helt tilbage til holocaust tiden, indianer tiden, før kristus og videre endnu. Dette er ikke noget hun kan se tilbage på i vågen tilstand, men i trance hvor vores psykolog optager alt hun siger så hun kan høre det bagefter. Den er så spændende at jeg læste den første gang på et par timer. En ting de fandt frem til, – gennem tiden har hun haft mange liv, boet i mange forskellige kroppe, mange forskellige beskæftigelser men en ting var altid legit. Hendes sjæl fulgte hende altid. Efter jeg læste ”Many Lives, Many Masters” har jeg troet på reinkarnation, og jeg er så godt som overbevist at dette liv ikke er vores ende destination, og at vi ikke kun har én chance og et formål med livet – vi har mange, og når vi ikke at opfylde vores formål, så får vi en chance igen når denne krop bliver slidt og dør.

When you look into the eyes of another, any other, and you see your own soul looking back at you, then you will know you have reached another level of consciousness.
—  Dr Brian Weiss
collage_fotor
For at komme tilbage til der jeg gerne vil hen, så har dit udseende aldrig og vil aldrig betyde noget som helst. Jeg gentager, DIN KROP, DIT HÅR, DIT ANSIGT VIL ALDRIG HAVE AN INDFLYDELSE PÅ HVORDAN DIT LIV ER ELLER BLIVER. Vi har alle en skæbne, og vi har alle en soulmate. Oftes er kærligheden i dit liv den samme igennem alle dine liv. Du vil møde ham eller hende i hver liv du har, og du vil kunne mærke en genkendelse og en form for tryghed når det sker. Det er derfor folk fortæller dig at du ikke skal gå efter den der giver dig sommerfugle og sug i maven, den du bliver en smule nervøs over hver gang han/hun er i nærheden – du skal gå efter den der får dig til at føle varme, tryghed og fred når I er sammen. Jeg ved godt det er en af de svære situationer at gå igennem, men når man først lærer at gå efter sine partnere med en anden indstilling vil man i princippet aldrig skulle deale med kærlighedsproblemer. Så langt er jeg ikke nået endnu, selvom jeg har alt den her viden. Jeg har en tendens til stadig at fucke rundt med dem jeg ved ikke er gode for mig, men pigen vil lære før eller siden.
Hver gang jeg føler mig nede, eller føler en lav selvtillid tage over så husker jeg altid på, at det er noget sludder at det kan tage over på den måde. Livet har så mange andre budskaber og gøremål og vi må ikke miste fokus. Jeg vil aldrig stoppe med at prædike om at være den absolut bedste og rareste person som du kan være overfor andre mennesker men også overfor dig selv. Folk vil ikke huske hvordan du så ud eller hvad du gjorde, men de vil huske hvordan du fik dem til at føle. Og den tager jeg med mig i graven. Godnat til jer.

DERFOR ER ASTROLOGI IKKE EN MYTE

tumblr_oxddr43jh71vsjcxvo1_500

En ting jeg altid har synes var både spændende og plat på samme tid er stjernetegn og horoskoper. Jeg har altid læst mit eget stjernetegn i ugeblade, bare for hyggens skyld men jeg har aldrig rigtig sådan 100% taget noget med fra hvad jeg har læst og brugt det i mit liv. Det var så en kæmpe fejl fra min side af, for man kan lære så meget ud fra astrologi. Efter jeg er begyndt at lære mere om det, har jeg brugt det i mit liv og det har gjort at jeg ser ting mere klart.

Jeg er tyr i stjernetegn. Jeg er følsom, jeg er kreativ og bliver inspireret af menneskerne omkring mig, har svært ved at stole på folk men når jeg gør er det med hele mit hjerte, jeg har let ved at snakke om følelser og vise kærlighed. – det er alt sammen nogen ting jeg får af vide gennem astrologien, og det kan godt virke som ting der er tilfældige og som alle jo mere eller mindre kan nikke ja til. Ens stjernetegn er givet ud fra hvordan stjernerne og planeterne lå på den dag du blev født, så der også noget der hedder månetegn, hvilket er hvordan himlen lå på præcis det tidspunkt du blev født. Ved at vide sit månetegn kan man få en endnu mere specifik ‘horoskop’ if you will… Men jeg vil altså stadig ikke anbefale de horoskoper i bladene eller på viunge, for der kan det meget let være lidt fup og hygge. Jeg vil for eksempel meget mere anbefale at søge og læse om dit eget tegn helt selv. Men lad vær med at fald over cosmopolitan og de slags sider, find nogen sider der giver mening som astro.com.

En ting jeg læste som gav perfekt mening var, at jeg som tyr i stjernetegn ikke matcher særlig godt op med krebsen. Og for at være helt ærlig så har jeg aldrig fået noget godt ud af en krebs, jeg har tabt venskaber på grund af dette uheldige match. Til gengæld har jeg det super godt med stenbukken og jomfruen, hvilket også er de mennesker i mit liv som jeg har det bedste forhold til. Det er slet ikke tilfældigt.   Jeg er slet ikke ekspert i dette område, men jeg lærer hver dag og det interesserer mig sindssygt meget. Dette var blot nogen tanker, og jeg kommer nok tilbage med noget mere på et tidspunkt.