• ···

Campen i New York

Som en del af udvekslings programmet når man rejser med explorius er en ”soft landing camp” til New York sammen med en masse andre elever fra primært europa. Jeg havde altså 5 dage i NYC inden jeg kom til min værtsfamilie, hvilket var vildt fedt – helt sikkert dage jeg aldrig glemmer. Man er så spændt og helt oppe og flyve over alle de ting man snart skal til at opleve i løbet af året, og man ser ligesom nogen af alle de andre unge mennesker som skal præcis det samme som du, og der er ligesom bare good vibes under hele turen. Ååååh New York

usa-002

Man bor på et hotel, og deler værelse med 2 andre udvekslingsstuderende som tit og ofte er fra et andet land end én selv. Jeg boede for eksempel med en pige fra Italien og en pige fra Finland – hvilket var sygt nice for så lærte man også folk fra andre lande i europa at kende. Men i løbet af dagene må jeg indrømme jeg mest kom til at snakke med alle danskerne og det var ligesom os der holdte os til hinanden. Der var også flest danskere så vi var en ret stor gruppe. På første dagen ankom vi lidt sent på vores hotel så vi hyggede egentlig bare på værelserne og lærte hinanden lidt at kende, vi var alle sammen rimelig trætte på grund af den lange flyvetur fra kastrup til newark.

usa-004

På 2. dagen var vi på sightseeing og så lidt af de forskellige ting i New York som man bare skal se. For eksempel Times Square, central park, grand central station og den slags. Til sidst på dagen fik vi lov til at se os lidt omkring på egen hånd, dog i grupper stadigvæk selvfølgelig.

3. dagen var det sightseeing igen, og der var vi en tur i brooklyn, så 9/11 memorial, broadway, soho osv. Og igen til sidst på dagen fik vi lov til at gøre hvad vi vil, så vi var på en lille shoppe tur i soho.

usa-003

4. dagen havde vi en lille picnic i central park, hvor det så ud som om solen var fin og vejret var lækkert. Men da vi havde siddet lidt, begyndte det så småt at dryppe med regn og lidt efter silede regnen ned og vi var fuldstændig gennemblødte! Det var meningen vi skulle ud til sådan et shopping mall efter central park, men vi blev nød til at smutte tilbage på hotellet i new jersey for at skifte… still smiling tho.

Generelt set var turen en kæmpe oplevelse og du får muligheden for at møde såå mange nye mennesker fra dit eget land men også resten af europa. Jeg har for eksempel stadig kontakt til min italienske room mate fra hotellet og alle fra danmark. Så allerede dér har man bekendtskaber man kan komme til hvis man har brug for nogen at gå til som står i præcis samme situation. Det er lidt betryggende.

usausa-001

After one week in the states

Jeg har nu været i USA i lidt over en uge, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte, for der er sket så meget! Jeg startede i skole allerede 1 dag efter jeg var kommet til familien, så der var meget fart på de første par dage. Jeg bor som sagt med et par og deres TRE hunde, hvor de så har valgt at få to udvekslingsstuderende – mig og en pige fra spanien. Som jeg i øvrigt er knyttet mig til utrolig hurtigt allerede. Jeg vil prøve at komme rundt om alle de ting jeg synes er vigtige.

Desktop76-001

Jeg bor i en mellemstor by i staten Iowa, og jeg går på Sioux Center High School. Jeg er i skole i sådan rimelig lang tid hver dag, og der sker hele tiden noget – det er liiidt svært at finde rundt i alting men jeg skal nok komme efter det. Allerede efter en uges tid her i byen blev mig og min værtssøster inviteret på date, haha. Så vi valgte at lægge det sammen så det blev en dobbeltdate (og mindre akavet) haha – men fyrene herover er anderledes end i danmark, meget mere åbne og i hvert fald fyldt med komplimenter hehe, så det til sidst godt kan blive lidt for meget. Folk herovre er generelt bare mere åbne og friske, og jeg synes i hvert fald ikke det er svært at finde venner eller starte en samtale for den sags skyld. De er vældig interesseret i danmark, for de fleste ved ikke hvor det er haha. Skolen er helt sikkert anderledes i forhold til danmark, og JA, jeg kan roligt sige at det er ligesom i filmene – football games om fredagen, de forskellige klasser, school spirit, lockers, de forskellige kliker, cheerleaders, altså alt! Der er også meget snart ‘homecoming’ men det vil jeg skrive om lidt senere på ugen måske.

Desktop76

mht. skema er det også rimelig anderledes end i danmark, for du har nemlig nøjagtig det samme skema hver dag, i forhold til DK hvor det skifter lidt mellem dagene. Timerne man tager er også forskellige, lidt federe måske. F.eks. tager jeg art som jeg er blevet mega glad for – egentlig bare en time hvor man tegner eller maler, eller lærer at bruge photoshop og den slags. Jeg tager også spansk da jeg synes det kunne være ret interessant, og det er i øvrigt også blevet en af mine yndlings timer på dagen. Min værtssøster er jo også spansk så det er ret sjovt. Der er mange leeeeektier, men det er meget simple korte opgaver eller noget i den stil.

Desktop76-002

Så jeg har nu været her i et stykke tid, og jeg vil prøve at se om jeg kan lave lidt flere indlæg i det kommende stykke tid!

Spørgsmål om mit år på high school

Hejsa. Jeg vil tage nogen overordnede spørgsmål fra rigtig mange af jer, som jeg har fået de seneste par dage og svare på dem i et indlæg så det er lidt samlet. Jeg modtog rigtig mange gode spørgsmål på insta direct, så send mig endelig flere! @maloueggertsen

Hvornår begyndte du at søge om dit udvekslings år? 

  • Jeg skal jo afsted her efter jeg har afsluttet folkeskolen, så jeg søgte i starten af 9. klasse, da man skal være forberedt på en masse papir arbejde og ting og sager der skal være styr på inden man rejser. Udover det, er der et par få get ready møder, hvor man får en masse informationer, og det kan klart anbefales at tage til de møder.

Jeg vil gerne på udveksling, hvilken organisation skal jeg vælge?

  • Jeg valgte jo som sagt organisationen Exploriusog det var mest fordi jeg havde hørt at de ikke havde så mange elever så de havde mere tid til at tage sig af dig osv. og så virkede det mest trygt vil jeg tro. Men ja, der er forskellige organisationer, så prøv at læs lidt om de forskellige og så er valget ikke så svært :)

Kommer du så ikke til at se din familie i det år?

  • Nej, det er blevet anbefalet at man som familie ikke besøger personen der er på udveksling, så nej jeg ser først min familie i kastrup lufthavn 10 måneder efter jeg har sagt farvel :D

Har du tænkt dig at dyrke sport derovre? Hvis ja, så hvilken?

  • Ja det har jeg. Og jeg var rigtig interesseret i cheerleading men min værtsmor i USA havde snakket med inspektøren om det, og det kunne desværre ikke lade sig gøre da de allerede havde audition til cheer sidste år. Øv, men der er mange andre sportsgrene jeg kan lave :P

Havde din værtsfamilie børn?

  • Karen og Larry som jeg skal bo med har børn ja, men de er alle 4 flyttet hjemmefra og er mildest talt voksne – men de havde valgt at have to udvekslingsstuderende, så jeg skal også bo med en jævnaldrende pige fra spanien, så det er jeg glad for. Hun hedder Carolina og virker mega sød!

Er der prom som man ser i filmene?

  • Ja der er prom / homecoming i slutningen af året, så det glæder jeg mig til :-D

Koster det noget at tage på udveksling?

  • Ja, det koster et sted mellem 80-90.000, men det er jo knap og nap det samme som et efterskole ophold her hjemme. Og eftersom jeg aldrig har overvejet efterskole, syntes jeg et år i USA lød som en bedere idé.

Kan man vælge hvor man skal hen?

  • Der er et program der hedder select high school hvor man ønsker område i USA, men det var jeg ikke på, da jeg hellere vil have en god familie med de samme interesser som jeg. Og det var i øvrigt også anbefalet at være på det originale program, netop af samme grund.

IMG_2912

Jeg tager stadig imod spørgsmål!

 

Jeg skal flytte til USA?

Hej bloggen! wow, det er godt nok lang tid siden jeg har siddet her og blogget. Sidst I hørte fra mig var tilbage i maj er jeg rimelig sikker på, men der er sket rigtig meget siden sidst og jeg har egentlig ikke fundet tid eller overskud til bloggen, det beklager jeg! Men her er jeg, og jeg tror jeg har planer om at blive.

Update i mit liv; Jeg flytter til USA!

Men altså kun i et år det er ikke permanent – danmark er stadig mit hjem ;) Jeg rejser derhen for at gå på high school i staten Iowa og for at opleve amerikansk high school spirit! Jeg rejser med organisationen explorious, som tager sig af udvekslingsstudenter i udlandet, og hjælper én med de vigtige ting. Jeg meldte mig til for et år siden, så i starten af mit 9. klasse år i folkeskolen, og her er jeg så – tager afsted til USA om 9 dage ALENE. Ja det fik jeg vist ikke sagt, men det er altså uden mine forældre, det er helt på egen hånd. Hvilket også er meningen, siden man skal lære at tage sig af sig selv og være på egen hånd – det er i hvert fald også en grund til jeg tager afsted, men mest fordi jeg er nysgerrig på Amerikansk livsstil, jeg er sikker på jeg kan klare mig selv :)

SAM_1345

Jeg rejser forresten til New York d. 17. August for at have 5 dage med de andre elever, og derfra til min by i Iowa hvor jeg skal møde min værtsfamilie for første gang. Jeg skal bo hos en mand og kvinde hvis børn er flyttet hjemmefra så de har masser af plads og overskud! Derudover kommer der også en spansk pige som er på samme rejse som jeg, så jeg er ikke sådan heeelt mutters alene – der er heldigvis en som sådan nogenlunde forstår hvad jeg skal igennem og jeg forstår hende!

Jeg tror jeg vil prøve så godt som jeg kan på at opdatere bloggen under min rejse, det er selvfølgelig vildt mærkeligt at jeg nok måske kommer til at ændre temaet på bloggen fra nu af, men jeg håber I stadig er interesseret!

Hvis nogen af jer har spørgsmål så skriv en kommentar, eller skriv til mig på instagram @maloueggertsen eller snapchat @maloueggertsen – så tror jeg, jeg vil lave en Q&A omkring det på bloggen. Så spørg løs hvis der er noget du godt kunne tænke dig at vide :)