• ···
PRACTICING SELF CARE

KINDNESS, KINDNESS IS EVERYTHING

skaermbillede-2017-11-22-kl-19-24-0523805588_1786708738015288_1603055608_n

Når folk siger til mig at jeg er alt for modtagelig, alt for følsom, alt for godhjertet, og jeg aldrig lader folk som har trådt på mig, smage deres egen medicin, så ved jeg at jeg gør det okay. Så ved jeg at min opgave som menneske ikke er fejlet. Uanset hvor dårlig min dag kan være, nægter jeg simpelthen at lade det gå ud over nogen andre. Jeg nægter at bukke under. Jeg kender min værdi, og jeg tror at når man gør det, er det meget lettere at forholde sig rolig i alle situationer. Jeg tror vi alle kender det når en af sine ret gode veninder siger noget til en som let kan forstås som en fornærmelse. Men fordi det er en af sine nære, og en man elsker rigtig højt vil man ikke starte et skænderi, men det gør lidt ondt helt inden i. Så er det der man skal huske sin værdi, at hun ikke mente det på den måde (uanset om hun rent faktisk gjorde eller ej) tælle til ti og være ”the bigger person”.

For eksempel havde jeg en lille incident med en DSB medarbejder her den anden dag. Se, jeg tager toget hver morgen, og denne morgen var jeg på nippet til at komme for sent – det gjorde jeg ikke i mine øjne, men den her dame besluttede sig for at gøre livet surt for mig, da jeg kom løbende så hurtigt jeg kunne for at nå at hoppe ind i toget. Damen så jeg kom løbende og lige da jeg når helt hen, siger hun basically ”NEJ, du kan IKKE nå det” og lukker døren lige for snuden af mig. Jeg var forbavset. Jeg havde lyst til at smide min fuck finger lige op i hendes ansigt, måske råbe ”HALLO LUDER” – men jeg gjorde det jo heldigvis ikke. Bare det at jeg havde tankerne i hovedet om at jeg vil opføre mig helt tåbeligt gør mig lidt skuffet over mig selv, men så kommer jeg i tanke om hvad hun gjorde og så bliver jeg også lidt irriteret. Den dag kom jeg en halv time for sent til min fysik time.

Når folk snakker om mig bag min ryg, for det sker vel for os alle sammen til tider, finder jeg faktisk også ud af hvordan folk umiddelbart ser mig. Jeg har fået at vide at jeg virker ekstremt desperat efter at være ”likeable” eller charmerende, hvilket jeg synes var interessant. Jeg har ikke brug for at blive accepteret eller liked by everyone, men min personlighed kan være en faktor her. Når jeg møder et nyt menneske er jeg ESKTREMT smilende, prøver at virke åben og ikke få den anden person til at føle sig ukomfortabel. Jeg hader at virke intimiderende. Men grunden til jeg gør det er ikke nødvendigvis for min egen skyld – jeg vil jo ikke selv få så meget ud af det. Men fordi som jeg siger, jeg vil ikke få folk til at være ukomfortable ved at snakke med mig. Jeg stræber efter at være den person som folk føler sig rolige og sig selv med. Og ikke den person som folk bare synes er mega sød og cool og successful – det er lidt for materialistisk i mine øjne. De skal bare føle sig tilpas i mit selskab.

“People will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel.” – Maya Angelou

23845142_1786708304681998_907704593_n

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PRACTICING SELF CARE